Carl King Fortæller

Min musikkarriere og dens baggrund Jeg blev interesseret i pop/rock for alvor omkring 1961/62. Jeg lyttede til Radio Luxembourg i de sene aftentimer, efter at min mor havde givet mig en lille, billig transistorradio, som var lavet i Hong Kong.

Men jeg har sådan set været interesseret i populær musik, lige så længe som jeg kan huske. Jeg kan stadigvæk blive forbavset over, at jeg kender og kan huske nogle tekster og melodier helt tilbage fra første halvdelen af 50erne og mange ting fra midt i 50erne For eksempel, Bill Hayley, The Platters, The Chordettes, Johnnie Ray, Frankie Vaughan, Freddie Bell & The Bell Boys, Fats Domino, Tennessee Ernie Ford osv., osv.!)

De første plader Og så kom Elvis! Den første Elvis plade, jeg kan huske var “Hound Dog”. Den købte min bror, Nick, i 1956. Jeg kan huske min fars reaktion, da Nick spillede den for første gang! Min far synes, at det var det værste, han nogensinde havde hørt. Nick købte også Lonnie Donegans ”Rock Island Line” samme år. Jeg spillede tit hans plader, når han ikke var hjemme. Og så var der en dag, hvor hans 78er med ”Rock Island Line” brækkede midt over, da jeg var i gang med at løfte den af vores nye radiogrammofon. Og der blev ballade. Jeg blev dømt til at købe en ny plade som erstatning fra min lommepenge og opsparing! Men da man ikke længere kunne få den på en 78er, måtte jeg købe en vinyl 45. Så det var førstegang , at jeg købte en plade!

Nick begyndte at spille jazz Nick begyndte at lære at spille violin. Han er syv år ældre end mig, så jeg så altid op til ham, og jeg havde altid et ønske om at være ældre end jeg var! Han skiftede til guitar, da Lonnie Donegan og skifflemusik var den store dille. Han begyndte at spille i en skifflegruppe, og det synes jeg virkelig var spændende! Men det varede ikke længe før han skiftede til banjo og traditionel jazz. Så mistede han fuldstændig interessen for pop og rockmusik. Han fik skæg og duffle coat, og han begyndte at ryge pibe. Nu er vi i 1957-59, og af og til fik orkestret lov til at øve i vores spisestue, selv om min far synes, at de larmede for meget!

Min forældre kunne også lide musik På hver deres egne måder, var mine forældre meget interesseret i musik. Min mor var til populærmusik, ofte romantiske ballader, og hun elskede at danse. Min far var mest til klassiskmusik, og han havde en samling, som han havde startede på før anden verdenskrig. Han var en meget moderne far på mange måder, og selv om han havde et hårdt fysisk job med mange arbejdstimer om ugen, støvsugede han altid hele huset søndag formiddag, og så slappede han af med at lytte til sin pladesamling bagefter. Han var også lidt til ”moderne” musik, men så skulle det være ”nogen der kunne synge”, for eksempel, Bing Crosby, som han holdt meget af. Han havde selv sunget en del i sin yngre dage, og han havde en god stemme.

Mere til rock og pop På grund af min brors skift til jazzmusik, havde jeg i flere år lidt dårlig samvittighed over, at jeg godt kunne lide rock og pop. Jeg begyndte også at kunne lide jazz, især de bluesprægede numre med vokal. Der kom jo også en ”trad jazz” boom, med Chris Barber, Acker Bilk, Kenny Ball osv., og jeg købte en del plader. Men tit var de forkerte ifølge Nick, fordi det, jeg købte, var alt for kommercielt, hvorimod det, ham og hans venner dyrkede, var ægte og havde rødder i New Orleans.